Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo BørneOasen
Mobil menu

Ny afdeling BørneOasen Lind

Grundet behov for etablering af flere institutionspladser i BørneOasen Lind, er det blevet politisk besluttet, at der skal etableres en ny afdeling af BørneOasen Lind.

I den forbindelse er der blevet udarbejdet et pædagogisk idégrundlag, hvor både personale, forældre og børn har været inddraget som informanter.

Personale og forældre blev involveret via et spørgeskema, hvor de blev bedt om at fremkomme med ønsker til den nye afdeling.

Med udgangspunkt i det pædagogiske idégrundlag, har det dog været særligt vigtigt for os at inddrage "barnets stemme" i forbindelse med den kommende etablering af den nye afdeling. Vi har taget afsæt i FN's Børnekonvention med særligt fokus på Artikel 12:

📜 Retten til at udtrykke meninger

Barnets ret til at give udtryk for en mening, og krav på at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

Derfor gennemførte vi først interviews med både vuggestue- og børnehavebørn, og for også på en anden måde at kunne visualisere børnenes meninger, valgte vi at lade de ældste børn tegne og fortælle, hvad de havde af ønsker til den nye afdeling. Vi var selvfølgelig bevidste om, der ville fremkomme urealistiske ønsker, men samtidig kan de jo være med til at give os en pejling af, I hvilken retning, vi bør tænke, når afdelingen etableres. Der kom selvfølgelig også mange realistiske ønsker, og disse er blevet formidlet til det rådgivningsfirma, som står for etableringen af vores nye afdeling, ligesom firmaet har fået tilsendt videoklippet nedenfor.

Børnerådet var med, da institutionsleder Lenette H. Pedersen sammen med to pædagoger - Karen og Dorthe - faciliterede tegneprocessen, og nedenfor kan I se, hvordan det foregik og høre nogle af børnenes perspektiver  👇 👇🏻

HØR GODT EFTER! Børn tegner ønsker til ny børnehave i Herning - YouTube

Selve det pædagogiske idégrundlag  kan ses via vedhæftede fil, ligesom skitseforslag også kan ses i vedhæftet til.

Dokumenter

Pædagogisk idegrundlag

Shape Created with Sketch.

Skitseforslag februar 2023

Shape Created with Sketch.