Den pædagogiske læreplan udgør selve rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Den indeholder et fælles pædagogisk grundlag, evalueringer og seks læreplanstemaer, som har brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring.
De seks læreplanstemaer, som er indeholdt i læreplanen, er følgende:
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
I BørneOasen arbejder vi bl.a. med læreplanstemaerne ved at have to indsatsområder fordelt hen over året. Indsatserne tager sit afsæt i personalets faglige vurderinger og iagttagelser af de forskellige børnegruppers behov. Derudover arbejder vi med børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling gennem hverdagens forskellige rutiner og gøremål.
Dokumenter