Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo BørneOasen
Mobil menu

Det grønne og blå flag til Toftegården februar 2023

 

Grønt og Blåt Flag og certifikat


Kære alle i Børneoasen Toftegården


Tusind tak for jeres fine rapport og ansøgning om Det Grønne Spirerflag. Jeg sender jer hermed certifikat og flag for jeres flotte indsats i løbet af året. Ligeledes har jeg sendt et brev til borgmesteren med den gode nyhed. Brevet er vedlagt i kopi.


Vi har gennemgået jeres projekter og aktiviteter, som er rigtigt gode. I har sørget for, at børnene har fået oplevelser i naturen, hvor de både er blevet udfordret læringsmæssigt, sansemæssigt og motorisk. Gennem projekterne har I givet børnene større nærhed til naturen og stimuleret deres lyst til at lege og lære i den. Det er dejligt, at I har inddraget læreplanstemaerne i jeres arbejde med naturen. Derudover er det vores indtryk, at både personale og børn har haft nogle rigtig gode stunder i naturen. Rigtigt godt arbejde!


Det fremsendte dokumenterer, at I har indfriet kriterierne i Grønne Spirer i år samt Spring Ud i Naturen-flaget. Vi har hermed den glæde at kunne tildele jer certifikater for 2023 samt det blå flag for jeres arbejde med naturen.


Tillykke!


Med venlig hilsen
Frida Jung

Dokumenter

Grønt og Blåt flag.pdf

Shape Created with Sketch.