Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne sker i dagligdagen og ved barnets overgang fra dagpleje til daginstitution.
Målet er:
- at lette overgang og sammenhæng mellem dagpleje og børnehave for det enkelte barn.
- at skabe samarbejde og dialog mellem dagpleje og børnehave.
- at have kendskab til hinandens arbejde.
Handleplan:
- Legepladsen ved institutionen er åben for dagplejen, men ring og lave en aftale om besøg.
- Ved overgang fra dagpleje til enten vuggestuen eller børnehaven tilstræbes det, at dagplejen kommer på besøg i institutionen. Ved børn med særlige behov kontakter dagplejepædagogen institution og forældre med henblik på det videre forløb.
- Dagplejepædagogen deltager en gang årligt i regionsmøder.